Vinduer og døre

Skal vi sende et tilbud?

Vil du have et uforpligtende tilbud sendt fra Sjællands Vinduesmontage? Så ring til os på 20 90 29 55 eller kontakt os på anden vis.

Nye døre og vinduer gør underværker

Man siger at en klat maling kan gøre underværker. Men det kan udskiftning af døre og vinduer virkeligt også. Det er muligt at få en ejendom til fuldstændigt at ændre udseende ved eksempelvis at udskifte vinduespartierne hele vejen rundt. En ny hoveddør som erstatning for den 35 år gamle, nedslidte og udtørrede trædør, kan også sikre en varm velkomst for din familie og gæster.

En stor del af varmetabet i en bolig sker i dag via utætte vinduer og døre. Det er en økonomisk belastning som man gerne vil være foruden. Ældre, slidte vinduer fungerer heller ikke så lydisolerende som nyere energivinduer, hvorfor en udskiftning i tæt bebygget/befærdet områder, vil have stor betydning for gadestøjen indenfor.

Et plus for indeklimaet

I de senere år har der været større fokus på indeklimaet i danske hjem. Fugt har skabt mange tilfælde af skimmel og andre relaterede følger, hvilket er en alvorlig trussel mod helbredet.

“Omkring halvdelen af voksne danskere opholder sig mindst 16 timer i døgnet i boligen og ca. 90 % opholder sig mindst 13 timer i boligen. Indeklimaet kan derfor være en vigtig kilde til miljøpåvirkninger i dagligdagen.” -Sundhedsstyrelsen

To vigtige punkter for et bedre indeklima, er, ifølge Sundhedsstyrelsen, lysindfald og luftfugtighed. To ting gode energivinduer kan hjælpe med til at få styr på.

Kvalitet og knowhow

Hos Sjællands Vinduesmontage arbejder vi hårdt på altid at levere de bedste løsninger af højeste kvalitet. Vores faglige stolthed dikterer, at alle byggeopgaver skal leveres på et niveau, hvor vi selv ville have lyst til at bo.

Med vores brede erfaring, der blandt andet stammer fra Færøerne som er et hårdere klima end det danske, er vi vant til at bygge, så det holder. Der er ingen halve løsninger der holder, når først naturen tager fat og regn og vind rusker i det færdige byggeri. Særligt store mængder regnvand har de senere år plaget Danmark. Vi garanterer, at vores montagearbejde holder – også mange år ud i fremtiden!

I Danmark har vi arbejdet på flere af Danske Banks filialer, Politikkens Hus på Rådhuspladsen, fredede bygninger såsom Aggersvold Gods foruden en række af private boliger på Sjælland.

Kom i hus med et godt tilbud

Vi er altid parat med tommestok, pen og papir, hvis du ønsker et godt tilbud. Et tilbud er uforpligtende og gratis. Vi tilbyder vores montagearbejde på hele Sjælland, og du er meget velkommen til at kontakte os.

Lad os hjælpe dig i havn med din næste montageopgave!

Menu