Om os

Gratis og uforpligtende!

Vil du have et uforpligtende tilbud? Så ring til os på 20 90 29 55 eller kontakt os her.

Hvem byder du inden for, når du laver en aftale med Sjællands Vinduesmontage?

Sjællands Vinduesmontage er et samarbejde mellem to veletablerede tømrervirksomheder fra henholdsvis Ringsted og Jyderup. Vi udfører opgaver på hele Sjælland, store som små, og vi vægter kvalitet frem for kvantitet.

Vi vil gerne give dig muligheden for at lære os endnu bedre at kende på denne side.

Benjamin Storm Poulsen

Benjamin er gift med Camilla, og sammen har de tre piger. Benjamin har siden 2012 kaldt Kværkeby ved Ringsted for sit hjem, og herfra køres alle opgaver. Den nedlagte landbrugsejendom er siden blevet hovedrenoveret, og indeholder også eget værksted.

Benjamin har arbejdet som tømrer siden 2002, og læretiden stod hos Illemann Tømrer & Snedker på Vestsjælland. Siden har han i en årrække været svend hos Kjell Pedersen Entreprise i København.

Siden 2009 har Benjamin dog været selvstændig tømrer & snedker med opgaver på hele Sjælland. Igennem årene har Benjamin arbejdet på større projekter for bl.a. Danske Bank i diverse filialer samt på fredede ejendomme som eksempelvis Aggersvold Gods.

Nichlas Jonassen

Født i Vejle, men opvokset på Færøerne. Med en barsk tømreruddannelse på Færøerne, der er kendt for et hårdere klima end det danske, har Nichlas lært hvad det vil sige at levere holdbare løsninger – hver gang!

Nichlas er meget detaljeorienteret, og står for en stabil kvalitet i sit arbejde.

Nichlas har ligesom Benjamin tre børn, 2 drenge og 1 pige. Sammen med Caroline flyttede han til Danmark i 2014, hvor turen gik til en murermestervilla i Jyderup, som siden er blevet grundigt moderniseret.

Hvad kan du forvente?

Du kan forvente, at aftalerne overholdes. Vi går ind for en god kommunikation med vores kunder – både før og under vores projekter.

Pålidelighed er et nøgleord hos Sjællands Vinduesmontage. Vi har valgt produkter der igennem årtier har bevist deres værd, og vi ønsker som virksomhed at gøre det samme.

Men du skal også have mulighed for at lære os at kende personligt. Derfor er du meget velkommen til at kontakte os. Vi kigger gerne forbi til en personlig gennemgang af jeres ejendom, og aflægger et gratis og uforpligtende tilbud. Du kan henvende dig telefonisk eller ved at udfylde kontaktformularen her.